NYHEDSBREV marts 2005

Hej,

Ca. hver anden måned udsender vi en af Deweys tekster oversat til dansk. Hermed den tredje :-) Dette tredje nyhedsbrev består af to mindre dele – første del der omhandler det intuitive princip, som Johannes bruger over for Joe i serien om den Udødelige, og anden del som drejer sig om de 144.000's Sang, en bøn som er fælles for den nye tids lysarbejdere.

Hvis du ikke ønsker at modtage flere nyhedsbreve, hører jeg gerne fra dig på:

Tlf. 8621 0131 (læg en besked) eller på e-mail: a@hitchhikers.dk

Alle tekster, der sendes ud som nyhedsbreve, er oversættelser af J.J Dewey's undervisning på Internettet. Hvis du gerne vil direkte til kilden, så underviser JJ på en mailingliste (på engelsk), som du finder her:

http://groups.yahoo.com/group/Keysters

og her finder du alle hans tekster, som han har skrevet til gruppen gennem de sidste 5 år:

http://www.freeread.com/archives/index.php

Kærlig hilsen
Anni

1. del. Det Intuitive Princip af JJ Dewey

Lad os snakke lidt om den undervisningsmetode, som kaldes Det Intuitive Princip.

Jeg har sagt, at det er en ny lære, og nogle vil være uenige i det. Lærere har undervist ved hjælp af spørgsmål i tusindvis af år. Sokrates var måske det mest berømte eksempel.

Metoden går ud på at give antydninger. Nogle vil sige, at det ikke er nyt. Der findes flere lærere i fortiden, som har brugt metoden med at give antydninger.

Så hvordan er det Intuitive Princip nyt?

Først må vi huske, at denne undervisningsmetode er et PRINCIP og ikke blot består af data. Derfor kan det kun forstås fuldstændigt ved hjælp af sjælens lys og kan ikke forklares som information eller data. Den bedste måde at undervise i dette princip er at demonstrere det. Det er et af hovedformålene med serien ”Den Udødelige”. De sidste tolv nøgler, som kaldes Udødelighedsnøglerne, skal ikke videregives på skrift, men skal læres i elev/lærer forholdet ved hjælp af Det Intuitive Princip. Alle forudgående nøgler tjener kun som forberedelse til de sidste nøgler.

Det Intuitive Princip består af fire elementer:

•  Spørgsmål: Spørgsmål tvinger sindet og hjertet til at reflektere på sjælen.
•  Antydninger: Antydninger er som vand for en tørstig plante: de giver næring, så vækst kan finde sted.
•  Undervisning: Kan sammenlignes med føde for at fuldende behovet for næring.
•  Højere viden centreret omkring et princip: Dette er den vanskelige del for én, som vil efterligne det sande princip, for data alene gør det ikke med hensyn til det Intuitive Princip.

Denne undervisningsmetode, som gør brug af disse fire elementer, sådan som det demonstreres i bogen, er ikke før blevet anvendt, så vidt jeg ved.

Lad os sige, at jeg ønskede at lære jer nogle data, som f.eks. hvor mange planeter, der er i kredsløb omkring Sirius. Spørgsmål og antydninger ville være en dum måde at undervise på, når det drejer sig om sådanne ting. Den bedste måde at videreformidle en sådan information er ved blot at fremsætte den klart.

Men hvis jeg ønskede at undervise jer i det princip, som skaber planeter, så ville spørgsmål og antydninger kunne føre til en forståelse, forudsat at jeg selv forstod princippet.

Johannes forklarer kort princippet i bogen:
”Hvis jeg bare fortalte dig Nøglerne, ville din forståelse af dem være meget begrænset, og du ville ikke være i stand til at værdsætte dybden af den viden, som ligger bag dem. I stedet for vil vi bruge det såkaldte Intuitive Princip. Jeg giver dig små bidder af information eller antydninger, og du tænker over, hvor de fører dig hen og giver mig din intuitive tilbagemelding. Derefter giver jeg dig flere antydninger, indtil du forstår princippet.
Nogle gange kommer forståelsen gradvist, og andre gange kommer den på et øjeblik – som et lyn fra en klar himmel.”

En udgave af Det Intuitive Princip er den foretrukne måde at lære på blandt Mestrene selv, men metoden er sjældent blevet brugt på os langsomt opfattende dødelige. Vi ønsker altid den nemme vej og vil have svaret fortalt af en eller anden autoritet i stedet for at tvinges til at reflektere ved hjælp af vores egne sjæle.

I alle inspirerede skrifter og undervisninger, som Lysets Broderskab har givet til verden, er der altid indflettet antydninger hist og her i håb om, at menneskeheden en dag vil forsøge at blive undervist indefra og slutte sig til de Højere Liv gennem Enhedsprincippet.

2. del De 144.000's Sang Af J. J. Dewey

Vi takker dig, Fader, at du har åbenbaret for os dit beskyttende, universelle lys; at der i dette lys er fuldstændig beskyttelse mod alle destruktive kræfter, at din Nærværelses Hellige Ånd gennemtrænger os i dette lys, og der hvor vi vil, at lyset skal strømme.

Vi takker dig, Fader, at du fylder os med din beskyttende Kærligheds ild, at der i denne kærlighed er fuldstændig beskyttelse mod alle destruktive tanker og følelser, at Kristus-bevidstheden løftes op i os gennem din kærlighed, og der hvor vi vil, at kærligheden skal flamme.

Vi takker dig, Fader, at du er i os og vi er i dig; at Din Vilje gennem os sendes frem på Kraftens vinger; at Din Hensigt fuldføres på jorden som i himlen; at Dit Lys, Din Kærlighed og Din Kraft manifesteres gennem os for alle Menneskehedens Sønner og Døtre.

Fra “Den Udødelige” Bog 1 copyright 1997 J. J. Dewey

De 144.000's Sang må gerne kopieres og videregives, hvis blot ovennævnte copyright inkluderes.

Kommentarer om Sangen

Lys og Kærlighed er evigt til stede, men individuelt og kollektivt skaber vi slør, som skaber illusionen om adskilthed. Disse slør kan gennemtrænges ved hjælp af styrede tanker individuelt og kollektivt.

Sangen vil lede dine tanker hen imod Guds tre aspekter, som er Lys, Kærlighed og Kraft, og vil vende slørenes retning. Da tankerne hos den person, som siger Sangen, leder Viljen på en positiv måde, har han eller hun kraft til at modvirke mange tanker, som har en negativ effekt.

Der er her overensstemmelse med skriftstedet ” Tusind skal ryste for én mands trussel…. ” (Esajas 30:17). Når du synger Sangen med Sjælen og visualiserer samtidig, kan du få over tusind negative tanker, som ligger omkring dig til at forsvinde eller flygte.

Det storslåede formål med disse jordiske vers og strofer er at komme af med de enorme blokeringer, som forårsages af alle mulige slags negative og illusionsfyldte tanker.

Det er vigtigt, at vi visualiserer, at alle andre, som også siger Sangen, er sammen med os, når vi selv siger den. Dette vil forstærke Sangens kraft og virkning både individuelt og kollektivt.

Det er lettere at mærke den fulde virkning af Sangen, når to eller flere fysisk kan sige den sammen, men det er kun, fordi det er nemmere at lede vores tanker og følelser i denne situation. For at opnå den fulde effekt over Internettet må vi gøre os lidt ekstra umage for at se gruppens medlemmer som om, de var til stede. Det betyder ingenting, at medlemmerne siger den på forskellige tider af dagen, for nogle få timer er ikke en barriere for sjælen.

Jeg er meget glad for den vibration, som jeg føler skabes af læserne, som i øjeblikket siger Sangen. Virkningen er begyndt at virke som en kraft for det gode. Forestil jer den dag 144.000 mennesker her på jorden synger Sangen sammen for første gang! Jeg er ikke engang selv klar over den fulde betydning, men jeg ved, at resultaterne bliver vidunderlige.

Jeg har allerede sagt det i bogen, men jeg vil gerne gentage, at 144.000 ikke er et begrænset antal. Det er tallet for en celle i Guds rige, og der findes mange celler, men der eksisterer ingen blandt menneskeheden på jorden i dag.

Der var én, der nævnede, at Lys og Kærlighed strømmer til jorden, og derefter spørger, hvorledes disse energier skal ledes.

Ordet ”strømme ned” er det bedste ord, vi har til rådighed, fordi vi altid tænker på himlen som værende ”oppe”. Når vi derfor tænker på Lyset fra Guds rige, der bliver åbenbaret, forestiller vi os, at det kommer ned til os. På en måde er det nærmere os, der stiller ind på det, hvorved illusionens slør rives bort.

Når du synger Sangen, kan du tænke på dine kære, som står i problemer, og forestille dig, at Lys og Kærlighed strømmer ned over dem og løfter deres energi og humør. Jeg har fundet ud af, at det virker, når jeg retter min opmærksomhed mod det. Personen kommer i en mere fredfyldt tilstand og ved ikke selv hvorfor.
Det er også en god ide at bruge denne kraft i forbindelse med vore verdensledere – som gruppe. Det er altid sikkert at sende Kærlighed til hele menneskeheden eller et stort antal af dem, fordi der altid vil være et antal mennesker, som ud fra deres egen frie vilje er glade for at modtage den.

Vi kan sende kærlighed til enkeltpersoner, som ønsker det, eller hvis vi bevæges til det gennem vores indre selv. Hvis vi sender Lys eller Kærlighed til nogen, som følger venstrehåndsvejen, eller som har en meget lav vibration, vil Lyset og Kærligheden, som vi sender, omdannes til energi til de lavere centre, og det eneste, vi opnår, er at give energi til disse menneskers lavere begær. Mange lysarbejdere begik i begyndelsen af Anden Verdenskrig den fejl at sende Lys og Kærlighed til Hitler, og det hjalp med til at give hans lavere selv energi i stedet for at gøre ham sensitiv over for andre mennesker og deres behov. Verden havde været langt bedre tjent med, at de havde sendt den positive energi til andre i Tyskland, som var mere modtagelige. Hvis energien var blevet sendt til Rommel, Stauffenberg eller andre, som var retfærdige mennesker, og som forsøgte at komme af med Hitler, så var krigen måske endt tidligere. Hvis man ønsker at sende Lys og Kærlighed til vores verdensledere, er det bedste man kan gøre at bede om, at Lyset vil hjælpe dem til at tage beslutninger, der sker ud fra Guds Vilje og ikke deres egen.

Der er endnu en meget vigtig grund til, at Sangen synges i denne tidsalder, og det er for at beskytte Lysarbejderne i hele verden. Alle, som har studeret historien og de store læreres skæbner, har bemærket, at menneskehedens lærere i høj grad har været forfulgt og er blevet slået ihjel i fortiden. Jesus blev selv korsfæstet, og en hel del af hans tilhængere blev dræbt.

Med hensyn til dyret i Åbenbaringen siges det: ” Det (dyret) fik givet magt til at føre krig mod de hellige og besejre dem, og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag.” (Johannes' Åbenbaring 13:7)

På alle tidspunkter i den nedskrevne historie har de negative kræfter overvundet Lyset. Denne gang bliver det anderledes. Sangen vil give lysarbejderne magt og kraft til fredeligt at overvinde de Mørke for første gang i meget lang tid. Vi nærmer os en storslået tidsalder, og visse ting er blevet besluttet. Dette er ikke tiden, hvor disciplene skal ofre sig selv, men en tid hvor vi endelig skal leve og undervise og fylde verden med håbet om de utallige muligheder.

Copyright 2000 By J.J. Dewey All Rights Reserved