Your room awaits

Alle citater og tekster fra J. J. Dewey må gerne viderebringes, når blot copyrighten bevares.

 

Citater fra tidligere uger:

2006:

Uge 27: ”Der er intet, der for godt til at være sandt.”

Uge 28: ”Følg altid det højeste, du kender.”

Uge 29: ”At sige at livet er uretfærdigt, er det samme som at sige, at Gud er uretfærdig. Når man betragter hele sjælens liv, er alt retfærdigt.”

Uge 30: ”Alt hvad der lever og eksisterer i formens verdener indeholder ikke blot disse to energier (den mandlige og den kvindelige), men skabes også gennem deres samspil.”

Uge 31: ”Det Evige Nu er ikke tidløshed, sådan som mange lærer, men en bevidsthed som tillader, at tiden vælges.”

Uge 32: ”Det er svært for os med vores bevidsthed klart at se og forklare det, som ligger uden for vores bevidsthed.”

Uge 33: ”Sjælen genkender kun det, som er sandt, og ser ikke fejltagelser. Derfor vibrerer sjælen kun for os, når sandheden tales eller præsenteres.”

Uge 34: ”Det er en større kærlighedshandling at forsøge at forstå andre end at korrigere dem.”

Uge 35: ”Ingen af os ønsker sygdom og smerte, men sygdom og smerte forårsages ofte af det, vi ønsker.”

Uge 36: ”Hvis jeg har ret i alt, og du tror på det og accepterer alt, hvad jeg siger, uden at det bekræftes indefra, så har du intet fundet.”

Uge 37: ”Det er ikke en tilfældighed, at vi har mange skjulte beskeder i de ord, vi bruger, også flere end selv den oplyste tror.”

Uge 38: ”Mørke spredes, når man kaster lys over problemet, ikke når man kaster mere mørke ud på vejen.”

Uge 39: ”Ord der siges ud i luften - uden tanke – udsender blot lydbølger, der opløses.”

Uge 40: ”Sand oplysning kan ikke findes ved at trække sig ind i sig selv, men ved at tage det højeste, man kender, og udsprede det for at tjene andre.”

Uge 41: ”Den, som benægter, at noget er sandt, fordi det lyder negativt, skaber et tomrum, som trækker mørke hen til ham.”

Uge 42: ”Når et menneske når det punkt, hvor man vier sit liv fuldstændigt til at følge det højeste, man kender til, må illusionerne jages bort, ellers bliver man farlig.”

Uge 43: ”Det er meget lettere at prøve på at fordreje en sand lære end at være en sand lærer.”

Uge 44: ”Nøgleordet for harmoni er ”accept”. Accepter forskellene og se det guddommelige udspille sig i hinandens roller. Husk at acceptere betyder ikke nødvendigvis at tilslutte sig.”

Uge 45: ”Hvis du mediterer over de små liv i din egen krop, kan du fornemme deres ønske om at lære dig at kende, og på en måde er du Gud for dem, og de forsøger at blive ét med deres Gud. Deres Gud bør også søge at blive ét med dem. Dette er en af hemmelighederne bag et perfekt helbred.”

Uge 46: ”Folk i dag er mere tiltrukket af sikkerheden ved status quo og af stærke personligheder end af ideer.”

Uge 47: "At hjælpe en anden i sand nød bare én gang skaber mere kærlighed end alle metafysiske kærlighedserklæringer i hele verden."

Uge 48: ”Jeg ved, at det er sjovt at snakke om teorier og ideer, som vi aldrig kan bevise er sande eller falske i denne fysiske virkelighed, men der kommer et tidspunkt i alle søgendes liv, hvor det praktiske arbejde skal udføres, og fremskridt skal gøres. Et sådant arbejde må demonstreres for alles øjne, troendes såvel som ikke-troendes.”

Uge 49: ”Hvis vi ikke kan finde gode løsninger på hverdagens problemer, er det måske en hentydning til, at vi heller ikke har svarene på de højere ting.”

Uge 50: ”Princippet om frihed er en nøgle, som må forstås, før vi kan tage en bevidst beslutning om at følge lysets vej.”

Uge 51: ”Man kan ændre benævnelserne godt og ondt, men man vil stadig ende med at tale om godt og ondt, blot med andre ord.”

Uge 52: ”Den, som retter sin opmærksomhed mod det, som er sandt, han tager den indre højrehåndsvej. Hans opmærksomhed mod det sande, skubber ham frem mod sandhed efter sandhed, større og større lys.”

 

2007:

Uge 1: ”Den, som retter sin opmærksomhed mod fejl, han tager den indre venstrehåndsvej, og når han bevæger sig frem ad denne sti, ser han fejl efter fejl og kan sjældent fortælle om nogen ny sandhed.”

Uge 2: ”Til slut er kærligheden Èn. Mens vi opdager den, er den mangfoldig.”

Uge 3: ”Et sandt princip er en løftestang, som fører til mange sande fakta.”

Uge 4: ”Den sande ære ved at fuldføre et arbejde ligger i initiativet, ikke i efterligningen.”

Uge 5: ”Ondt er det, som trækker os baglæns i udvikling, og godt er det, som skubber os fremad.”

Uge 6: ”Bare at snakke om kærlighed, at definere kærlighed, at forkynde kærlighed, at mystificere kærlighed, at lovprise kærlighed, at skrive om kærlighed, at fantasere om kærlighed, at idealisere kærlighed osv. kan slet ikke måle sig med bare en enkelt kærlig handling."

Uge 7: ”Hvis du kun fornemmer et fællesskab med dem, som allerede er enige med dig, hvad har du så opnået? Ikke ret meget.”

Uge 8: ”Når der skabes en bedre vej, er det dummeste, man kan gøre, ikke at følge den.”

Uge 9: ”Det faktum at vi eksisterer, eller at Gud eller noget andet eksisterer, er det største mirakel af alle, og det får det til at svimle for selv den højest indviede.”

Uge 10: ”Hvis en lære tilsyneladende ikke giver mening, så hav ikke tillid til den, før den gør det.”

Uge 11: ”For at løse dualitetens problem må vi først kunne skelne de to modsatrettede sider i alle ting, uanset om det er det mandlige/kvindelige, godt/ondt, positivt/negativt, ånd/stof eller konservativt/liberalt.”

Uge 12: ”Hjerneaktivitet er ikke det samme som tænkning.”

Uge 13: ”Hvis du begrænser dig selv til at lære nøjagtigt efter din lærers tankegang, så vil du også arve hans fejl.”

Uge 14: ”Hvis vi prøver på at løse ligningerne på de højere plan i stedet for at lære vores grundlæggende lektie, så kommer vi hverken til at kende mysterierne på de højere plan eller bliver i stand til at leve med succes på de lavere plan. Dette fører kun til, at den søgende bliver en drømmer i drømmen i stedet for én med viden, som vågner op af drømmen.”

Uge 15: ”Jo mere direkte menneskehedens lærere involverer sig og gør det for os, som vi selv kan gøre, des mere forkludret bliver tingene.”

Uge 16: ”Kontemplation er den højeste form for meditation.”

Uge 17: ”Det kræver lige så meget visdom at være en god elev som at være en god lærer.”

Uge 18: ”De, som ikke har sjælskontakt, vil finde ud af, at al kommunikation, som de enten giver eller modtager, vil indeholde noget, der er vildledende.”

Uge 19: ”Ingen jordisk lærer er fejlfri.”

Uge 20: ”En vigtig del af læren i den Nye Tid vil blive genindførelsen af viden om den kvindelige energis kraft, for den er lige så mystisk som tyngdekraften; ingen form kan holdes sammen uden den.”

Uge 21: ”I et forhold både tager og giver man, men der gives og tages ALDRIG nøjagtigt lige meget i denne verden. Hvis du giver mere end du tager, så bliver du automatisk læreren i forholdet.”

Uge 22: ”Der skal et tusind fakta til for at skabe forståelse af ét princip, men et princip kan afsløre over tusind fakta.”

Uge 23: "Erfaring kan kun skabes gennem dualitet."

Uge 24: "Vi foretrækker altid den nemmeste måde og ønsker bare at få svarene at vide af en eller anden autoritet i stedet for selv at afprøve dem gennem vores egen sjæl."

Uge 25: “Når et menneske har etableret stabil sjælskontakt, bliver det næsten umuligt for det at blive fornærmet, og hvis det fornærmer andre, sker det som regel ved et uheld, eller fordi den anden bliver fornærmet over simpel sandhed.”

Uge 26: "Menneskeracens kommende lærere vil undervise direkte ud fra sjælens autoritet og ikke gennem godkendelse fra en organisation."

Uge 27: "Hovedformålet med De 144.000's Sang i vores tidsalder er at beskytte lysarbejderne som gruppe fra de negative energier, som hellere end gerne så dem kastet for den moderne tids lover, men dens kraft rækker også videre og er gavnlig på det personlige plan."

Uge 28: "Hvis et menneske accepterer en lære, blot fordi den kommer fra én, der påstår at være en autoritet, så bærer han Dyrets mærke i panden og bliver en medløber - som en hund, der følger i hælene på sin herre."

Uge 29: ”Sjælen genkender kun det, som er sandt og ser ikke fejl. Derfor vibrerer sjælen i os kun, når sandhed tales eller præsenteres.”

Uge 30: ”Det almindelige menneske elsker illusion. Han vil gerne narres til at tro på det, som han ønsker at tro på og ikke lade fakta komme i vejen.”

Uge 31: "Vores indre selv kontakter og registrerer - gennem sjælen – Helligånden, som er i stand til at bekræfte alle sande principper. Denne proces kaldes ”sjælskontakt".

Uge 32: “Benægtelse af dualiteten, som findes her på jorden, skaber en af nutidens største illusioner.”

Uge 33: De 144.000's sang: ”Ved at fokusere opmærksomheden på Lyset med Sangen, tilintetgør man ikke mørket, men udstråler et stort lys, som afslører mørkets illusion, og når man således fyldes med lys, skaber man et sted, som mørke ikke kan trænge ind til.”

Uge 34: “Nogle mennesker taler om et menneskekærligt diktatur. Et sådant findes ikke.”

Uge 35: ”Efterhånden som vi bliver sensitive over for sjælen, vil vi opdage sandhed de mærkværdigste steder.”

Uge 36: ”Humor er en interessant forskel mellem Lysets og Mørkets Broderskab, idet medlemmer af Lyset har stor humoristisk sans.”

Uge 37: ”Nøglen til sjælskontakt ligger i at huske på. at der findes en perfekt (i vores øjne) Gud, som er allestedsnærværende, og som derfor er i vores nabo så vel som i os.”

Uge 38: "Enhver mulighed er manifesteret, og enhver mulig oplevelse kan gennemleves et eller andet sted derude. Som individ gennemgår du en oplevelse som er enestående for dig og en smule anderledes end noget andet liv i Universet.”

Uge 39: ”Der findes visse ord, som fører os tilbage til åndens vibration, og som ikke kan forvanskes. Broderskabet kalder dem ”Uforgængelige Ord”."

Uge 40: ”Sjælskontakt og fællesskab gennem Enhedsprincippet er vigtigt for den arbejdende discipel, ellers ender han med at modtage illusoriske lektioner og at lede andre hen ad en sti, som det er vigtigt at vende om fra og gå tilbage.”

Uge 41: "Den, som tror på noget udelukkende på grund af data, og fordi det lyder fantasifuldt, vil fortsat betræde vejen fyldt med glamour og illusion."

Uge 42: “Du skal ikke følge det højeste, en anden kender, men det højeste som du selv kender.”

Uge 43: ”Hvis du ønsker at være i harmoni med din sjæl, er der en vigtig nøgle: at hvert eneste ord, du siger, er sandt ud fra din bedste overbevisning”

Uge 44: "Der findes mange præster og gejstlige, som aldrig har haft en sand åndelig oplevelse eller fundet Gud, men som alligevel med autoritet i stemmen fortæller andre, hvordan de skal leve et åndeligt liv."

Uge 45: "Vejen ud af illusion går gennem erkendelse af sandheden."

Uge 46: ” I vores tidsalder kommer det største og mest hårdnakkede angreb fra Dyret inden for frihedens område. Illusionen er, at vi er nødt til at opgive mere og mere af vores frihed for at opnå sikkerhed.”

Uge 47: ”Hvis lyset langsomt dæmpes til 50% styrke og derefter skrues op til fuld styrke lige med ét, bliver personen forbløffet over intensiteten. Han var slet ikke klar over, at han manglede så meget lys. Sådan er det det også med det åndelige lys. Ofte er vi ikke klar over, at vi mister det.”

Uge 48: ”Intet, som er sandt, går imod den rationelle forståelse, men manifesterer den tværtimod. De hændelser, som kaldes mirakler, er i virkeligheden meget rationelle, når de bliver forstået.”

Uge 49: ”Hvis vi ikke anerkender sandheden på det fysiske plan, vil vi have meget svært ved at forstå sandheden på de højere planer.”

Uge 50: ”Det er nemt at fremvise data, men det kræver sjælens lys, hvis man skal åbenbare et princip.”

Uge 51: “Gode intentioner kan forvandles til skadelige på utallige måder gennem illusion!”

Uge 52: "”Hvis du ønsker at være i harmoni med din sjæl, så sørg for at hvert eneste ord, du siger, er sandt – så vidt du ved. Du behøver ikke at fortælle alt, hvad du ved, men det, du siger, bør være fuldstændigt sandfærdigt.”

 

2008:

Uge 1: ”Vi vil altid helst tage den nemme vej og få svaret fortalt af en eller anden autoritet i stedet for selv at skulle reflektere og forsøge at lytte til vores egen sjæl.”

Uge 2: ”Ønsket om at kende sandheden skal være det eneste ønske i bevidstheden, når man søger sandheden. Hvis man tror, man kender sandheden på forhånd, så finder man blot det, man tror, man ved.”

Uge 3: ”Den hurtigste vej til at opnå sjælskontakt er gennem en ydmyg bøn.”

Uge 4: ”Efterhånden som man bevæger sig fremad på udviklingsvejen, vil man slippe sin tro på ydre autoriteter og stole på den indre autoritet.”

Uge 5: ”Det eneste, der aldrig vil forandre sig, er princippet om forandring, og den oprindelige lov, der styrer dette princip, er loven om årsag og virkning.”

Uge 6: ”Det er let at kontrollere et menneske, som tror på, at Gud taler gennem en autoritet og ikke direkte til ham selv. Autoriteten, som taler for Gud, bliver til en ydre autoritet.”

Uge 7: ”Det er godt at gå ind i sjælens verden, vende tilbage og ”være i verden”, men når bevidstheden slår sig ned i denne virkelighed, har vi en tendens til at få åndeligt hukommelsestab og tabe sjælen af syne.”

Uge 8: ”Kloge spørgsmål tvinger sind og hjerte til at reflektere og søge bekræftelse gennem sjælen.”

Uge 9: ”Når vi fokuserer på negative aspekter, som ikke er en del af sjælens rige, så går sjælen ud af fokus, og de to forbliver to.”

Uge 10: “Alle mennesker begår fejl, men en fejltagelse er ikke det samme som en løgn.”

Uge 11: ” En positiv autoritet har gjort sig fortjent til det. En sådan autoritet er klar, villig og i stand til at bevise sin troværdighed når som helst.”

Uge 12: ”Illusion er logisk for dem, der er fanget i den, og den eneste måde man kan gennemskue den, er ved at forstå den.”

Uge 13: “Efterhånden som vi bliver sensitive over for åbenbaringer gennem sjælen, vil vi finde sandhed de mærkeligste steder.”

Uge 14: ”Problemet for mange, der kalder sig selv åndelige mennesker er, at det højeste, de har følt, er en høj emotionel energi, og de forveksler denne med ånden eller Guds stemme. Dette er ikke sjælskontakt, men en refleksion af sjælen.”

Uge 15: “Kampen mellem lys og mørke står i vore dage mellem filosofierne om maksimal frihed og maksimal kontrol på frihedens bekostning.”

Uge 16: ”Illusion er så kraftfuld, at den kan føre selv gode og anstændige mennesker ned ad destruktionens vej.”

Uge 17: ”Mænd og kvinder danner menneskelige atomer, ikke molekyler, og dette kræver et en-til-en forhold, ligesom der altid findes en proton for hver elektron i naturen.”

Uge 18: “For at løse dualitetens problem må vi først lære at skelne de to modsatrettede sider i alle ting, uanset om vi kalder dem mandlig/kvindelig, godt/ondt, positivt/negativt, spirituelt/materielt eller konservativ/liberal.”

Uge 19: “Guds stemme, som taler gennem Sjælen, er den højeste autoritet for disciple på Lysets vej.”

Uge 20: “Uanset om det er djævelen, et menneske eller en engel, der taler, så bør vi selv søge be- eller afkræftelse af ordene gennem vores egen sjæl”

Uge 21: ”Kun ganske få mennesker er i stand til at se klart på virkeligheden, for deres nuværende illusioner er behagelige, og de ønsker dem ikke ødelagt.”

Uge 22: “Sjælen er tæt forbundet med sandhed og kan genkende alle sande principper; derfor er en søgen efter sandheden også en søgen eller stræben efter sjælskontakt.”

Uge 23: “Lidelse rammer os kun, når vi modsætter os Guds Hensigt.”

Uge 24: “Frygten for forandring er og har været årsag til utallige lidelser.”

Uge 25: “En af hovedårsagerne til depression er, at vi er veget tilbage fra at tage en beslutning på et tidligere tidspunkt.”

Uge 26: “Giv menneskene mest mulig frihed til at vælge selv og hav tillid til det guddommelige, som er i os alle.”

Uge 27: ”Skyld er en negative kraft, som fokuserer Opmærksomheden på dine ufuldkommenheder og lammer din beslutningskraft.”

Uge 28: ”Hvis du ikke kan få sjælskontakt omkring et emne, så følg det højeste, du kender og vær tro mod det højeste i dig selv.”

Uge 29: “Uden frihed er der intet liv.”

Uge 30: ”Vi kommer sandsynligvis aldrig til at diskutere et princip, der er vigtigere end princippet om frihed. Og vi finder nok heller aldrig ét, der kan snyde de søgende lige så meget.”

Uge 31: ”Det eneste, der kan være uforanderligt, er intetheden. Men da Gud, du og jeg er noget, så findes der forandring og udvikling.”

Uge 32: "Den, som tror på Princippet om Frihed, men som alligevel er imod abort, må give kvinden frihed til at vælge selv, uanset om valget er rigtigt eller forkert."

Uge 33: ”Mange af grundene til at begrænse friheden lyder gode og kærlige, men resultatet bliver altid, at en god hensigt bliver til et større onde, end hvis menneskene i stedet for var blevet undervist i det gode og selv havde fået lov til at beslutte sig og vælge.”

Uge 34: “I den sidste ende kan man kun miste sin frihed ved - af egen fri vilje - at give den til en anden.”

Uge 35: “Al smerte skyldes modstand af den ene eller anden slags.”

Uge 36: “Du kan skabe eller beslutte alt, hvad du ønsker. Alt skabt er et BESLUTNINGS punkt, og beslutninger i tid og rum kan ændres på et senere tidspunkt, men ikke fjernes fra fortiden.”

Uge 37: “At tro på Lysets Broderskab, men ikke De Mørke Brødre, er det samme som at tro på, at man kan klappe med én hånd.”

Uge 38: ”At sige at livet er uretfærdigt, er det samme som at sige, at Gud er uretfærdig. Når alt tages i betragtning i hele sjælens liv, så er alt retfærdigt.”

Uge 39: ”Uden frihed findes der ikke lige rettigheder, for så snart man gør indgreb i ét menneskes rettigheder for at forøge en andens, så tilintetgør man de lige rettigheder. Dette gør frihed - og ikke lighed – til det grundlæggende princip.”

Uge 40: “Døren til sjælen kan ikke forblive lukket ret længe for den, som elsker sandhed.”

Uge 41: ”Fri vilje er mere end blot at leve i en situation, hvor man ikke begrænses udefra. Det er endnu vigtigere, at den indebærer en beslutning om at beslutte at tage ansvar for sit eget liv.”

Uge 42: “Sand oplysning finder man ikke ved at trække sig ind i selvet, men ved at vælge det højeste, man kender, og lade dét stråle ud i tjeneste for andre.”

Uge 43: “Viljen kan ikke eksistere uden beslutning, for Vilje er den motiverende kraft, som får det besluttede til at eksistens.”

Uge 44: “Her på planeten udspiller krigen mellem lys og mørke sig lige nu i modsætningen mellem maksimal frihed og maksimal kontrol på frihedens bekostning.”

Uge 45: “Alle spørgsmål kan besvares gennem sjælen, men vore Brødre længere oppe ad evolutionens stige vil kun hjælpe os med det, som vi selv er ude af stand til at finde frem til.”

Uge 46: ”Uretfærdig autoritet er dyrets mærke, og det forhindrer Guds navn i at manifestere sig i hjerte og sind.”

Uge 47: “Guds stemme, som taler gennem sjælen, er den højeste autoritet for disciplen på vejen.”

Uge 48: ”Det er ofte meget vanskeligt at forjage grundlæggende illusioner, fordi de ofte knytter sig til en tankeform, som opretholdes af millioner af mennesker. Det kræver stor åbenhed samt villighed til at følge både fakta og intuition at få øje på sådanne blinde pletter hos sig selv.”

Uge 49: ”Når et lys tændes i mørke, er der ikke længere mørkt. Mørke kan ikke udslette lys, men lys kan få mørke til at forsvinde øjeblikkeligt.”

Uge 50: ”Ytringsfrihed betyder ikke, at du - mod min vilje - har lov til at komme ind i mit hus og tvinge mig til at høre på, at du læser op af ordbogen.”

Uge 51: “Efterhånden som den søgende går fremad på vejen, vil forståelsen af og kærligheden til frihed altid blive større, aldrig mindre.”

Uge 52: “Sørgeligt nok bliver mange, der betragter sig selv som lysarbejderne, narret til at acceptere og endog støtte, at frihed indskrænkes, og således arbejder de ufrivilligt og uvidende for de Mørke Brødre, indtil sandheden gør dem fri.”

 

2009:

Uge 1: ”Hvis frihed får lov til at strømme gennem enkeltpersoner, virksomheder og grupper, vil vandet nå sit eget niveau, og slutningen vil blive god, selv om der vil være problemer midtvejs.”

Uge 2: “Hvor der ikke findes ”beslutning”, findes der heller ikke liv.”

Uge 3: “Der er 3 ting, som får mennesker i mørke til at ødelægge lys: frygt for forandring, udfordring af deres autoritet og tilskyndelser fra De Mørke Brødre.”

Uge 4: ”Lad os opmuntre til frihed blandt vore brødre og søstre og have lidt tillid til den grundlæggende godhed i menneskene.”

Uge 5: ”Frihed er vigtigere end en perifer risiko for ulykke eller endog for døden på det fysiske plan.”

Uge 6: “Begivenheder er vejskilte, som forsøger at rette din indvendige opmærksomhed mod det gode, det smukke og det sande.”

Uge 7: ”Undervisning er altid nødvendig her på det fysiske plan, fordi sjælen ikke underviser, men bekræfter. Hvis der ikke var noget at bekræfte, så ville sjælskontakt på det fysiske plan ikke have noget formål.”

Uge 8: ”Hvis fremtiden er forudbestemt, findes der ingen beslutningskraft, for der ville jo ikke være nogle beslutninger at tage. Og hvis der ingen beslutninger findes, ville der heller ikke findes liv, for beslutningskraften er princippet bag liv.”

Uge 9: ”Princippet om frihed er altid maksimal frihed for flertallet, ikke frihed for alle til at gøre alt.”

Uge 10: “De forhold, som du i øjeblikket befinder dig i, er meget vigtige – ellers ville din sjæl ikke have sendt dem ind i dit liv.”

Uge 11: “Sjælens magiske kraft manifesteres først, når selvet glemmes, Guds hensigt søges og tjeneste er målet.”

Uge 12: “Det er sandt, at nogle ting er forudbestemte og vil ske, fordi der allerede er taget en beslutning om dem, men der er også mange ting, der ikke er besluttet på forhånd, og som sker, fordi du får dem til at ske.”

Uge 13: ”En rimelig og logisk grad af risiko er acceptabelt for disciplen i jagten på mere frihed. For eksempel vil den, som forstår frihedsprincippet, ikke støtte en hastighedsgrænse for at redde én ud af en million. For ham er de 999.999's frihed mere værd end et enkelt liv eller endog flere.”

Uge 14: “Fjern skyldfølelse. Skyldfølelse skyldes illusion, og hvis den fjernes fuldstændigt, vil mørket have svært ved at åbne døren.”

Uge 15: ”Der findes kun én jord og den har kun én overflade, men alligevel findes der milliarder af frø plantet i denne overflade. Hvert frø vokser op og bliver en adskilt planteenhed, og dog er den en del af det Ene Liv, som er Moder Jord. Dette er nøglen til forståelse af den Ene og de Mange.”

Uge 16:
”Hvis vi ikke er opmærksomme på sjælen, kan den kun fange vores opmærksomhed gennem smerte. Smerten kan komme på mange måder – gennem sygdom, nogle ulykker, brudte forhold osv.”

Uge 17:“Hvis du kan holde op med at ryge efter at have haft vanen i flere år, så er overvindelsen af materiens træk i dig (Maya) barnemad herefter.”

Uge 18: “Med enhver beslutning, vi tager, forsøger vi at forbedre vores nuværende situation.”

Uge 19: ”Der er mange, som påstår, at de er fortalere for frihed, men som narrer sig selv. Hvis deres egne goder forøges på bekostning af de mange, så narrer de sig selv til at tro, at friheden generelt er blevet forøget.”

Uge 20: “Hvis du finder sig i en dårlig situation i tavshed, fordi du har taget en mental beslutning om at acceptere situationen, så har du ikke givet andre magten over dig.”

Uge 21: ”Den første sjælskontakt finder sted, længe inden intuitionen udvikles.”

Uge 22: “Som individ kan du – gennem sjælen - kontakte de åndelige verdener og dit eget højere selv, som er en Mester på sit eget niveau.”

Uge 23: ”Når vi inkarnerer som mennesker, behøver vi en krop. Denne er sammensat af milliarder af bittesmå liv, som samarbejder efter en molekylær formel, og således kan de mindre liv få større erfaring gennem dig, det større liv.”

Uge 24: “Selv før form og rum eksisterede, fandtes der dualitet – muligheden for ingenting (kvindeligt) og muligheden for noget (mandligt) eller med andre ord: beslutningen om at være eller ikke at være.”

Uge 25: “Lyset er her altid, men det må åbenbares for os mennesker, som identificerer os med mørket.”

Uge 26: “Sjælen er samspillet mellem ånd og materie, og når man betragter universet som helhed, er menneskeheden det sted, hvor samspillet sker, altså universets sjæl.”

Uge 27: “Livet er altid mindre smertefuldt for den, som kommunikerer, end for den som ikke gør det.”

Uge 28: “I ethvert forhold arbejder man sig hen imod en afbalancering af energierne.”

Uge 29: “I min verden er det meget bedre at koncentrere sig om at gå frem imod noget (syntese – et halvt fyldt glas) end væk fra noget (dualitet, frygt, et halvt tomt glas).”

Uge 30: ”Du kan tage din autoritet tilbage ved at vende dig indad mod Helligånden og lade den være din endelige autoritet.”

Uge 31: “Mørke har ikke magt til at fortrænge lys, men lyset kan gennemtrænge og fordrive mørket.”

Uge 32: “Hvis et menneske ønsker at udføre noget, der ligger ud over det almindelige, så må han ikke blot tro på det, men også tage en beslutning som ligger inden for hans bevidsthedscirkel.”

Uge 33: ”Man bør aldrig bruge et løfte, som er skrevet af en ydre autoritet, medmindre man forstår og accepterer indholdet fuldt ud efter grundig overvejelse.”

Uge 34: ”Den eneste måde to (eller flere) mennesker kan opnå enhed på er, hvis de to følger den Indre Gud eller Sjælen, som aldrig er uenig med en anden Sjæl. På Sjælens plan er alle sjæle i harmoni og overensstemmelse.”

Uge 35: “Da vi er Beslutning, er der mange ting i fremtiden, som hele tiden forandres. Det eneste, som ikke forandres, er det, som allerede er blevet besluttet.”

Uge 36: ”Lysets fotoner er ikke uendelige, men vil til slut lande et eller andet sted og ændre form. Når universet til sidst dør, vil alt lys blive forvandlet til et stort sort hul og vil bane vejen for skabelsen af det næste univers.”

Uge 37: “Et menneske bruger måske sund fornuft når det gælder hans forretning og er måske meget succesfuld, mens al fornuft flyver ud af vinduet, når det gælder religion eller valg af partner.”

Uge 38: ”Kun ved at skabe forståelse for personligt ansvar og bevidsthed om frihed kan vi sikre os, at verden ikke falder tilbage i slaveriets vold.”

Uge 39: “Hvis vi er tro mod det højeste i os selv, vil sjælen til slut manifestere sig.”

Uge 40: “De gode ting, som udspringer fra frihed, mere end opvejer de dårlige.”

Uge 41: “Et lysarbejde ødelægges aldrig af dets fjender, men af dets venner.”

Uge 42: ”At et menneske overvinder maya, betyder ikke, at han holder op med at nyde god mad, sex og rock and roll. Men det betyder, at han kan styre energien, og at det ikke er energien, der styrer ham.”

Uge 43: “Det sande helvede er at stå ved en korsvej og ikke være i stand til at beslutte sig for en af vejene og at blive stående af frygt for at fejle.”

Uge 44: “Kun gennem intuition og oprigtige spørgsmål kan man forjage illusioner.”

Uge 45: “Den eneste fremtid, som er sikker, er den, som er et resultat af en beslutning taget af et væsen med magt til at sørge for, at beslutningen bliver fuldført.”

Uge 46: ”At tjene Selvet for sin egen skyld er den mørke sti. Men at tjene Selvet, når det er nødvendigt for at sikre det bedste for gruppen, er Lysets sti.”

Uge 47: “De medmenneskelige forhold, som du har i øjeblikket, er meget vigtige, ellers ville din sjæl ikke have bragt dem i stand.”

Uge 48: “Vi skal åbne øjnene og se den eneste autoritet, der er – Guds Ånd inden i os selv.”

Uge 49: ”Udyret (The Beast) er en tankeform, som kontrolleres af “Dragen” (De Mørke Brødre). Tankeformen dækker hele planeten. Det er derfor Satan kaldes ”Denne verdens gud” i skrifterne.”

Uge 50: “Det er nemt at fremskaffe data, men det kræver sjælens lys at åbenbare et princip.”

Uge 51: ”Vi løber altid en risiko, når vi vælger friheden. Til gengæld er vi sikre på en dårlig slutning, hvis vi ikke vælger friheden – selv om nogle få kan få fordele ud af det i kort tid.”

Uge 52: “Man kan ikke sige, at den, som elsker frihed, aldrig vil bruge magt, for magt er nogle gange nødvendig for at sikre frihed for alle.”

Uge 53: ”Der findes illusion bag de fleste former for frygt, men der findes også megen illusion bag de fleste kærlighedserklæringer.”

 

2010:

Uge 1: ”Hvis blot ét eneste menneske rejser sig og siger: ”Og hvad i alverden skal det så betyde?” kan det forårsage, at en stor mængde mennesker sætter spørgsmålstegn ved en autoritet.”

Uge 2: “Nogle søgende påstår, at de er så udviklede, at de ikke har brug at indgå i forhold til andre mennesker, men noget sådant er en illusion.”

Uge 3: ”Hvis lyset langsomt gøres svagere fx til halv styrke og derefter skrues helt op igen, bliver man forbløffet over intensiteten, for man var ikke klar over, at lyset var blevet så svagt. Sådan er det også med det åndelige lys. Vi er ikke altid bevidste om det, når vi mister det.”

Uge 4: “Det er op til os selv at betræde kærlighedens vej, men når det gælder om at vokse i både kærlighed og lys, så er vi i høj grad afhængige af andre mennesker.”

Uge 5: ”Så snart vi accepterer en mindre kærlighed til frihed, betyder det en udviklingsmæssig tilbagegang for alle.”

Uge 6: “Alt er skabt gennem BESLUTNING, og alle BESLUTNINGER stammer fra en form for Liv.”

Uge 7: ”Det vigtigste er at tage en beslutning og gå fremad. Når man bevæger sig fremad, vil der komme mere lys.”

Uge 8: “En givende og kompromisvillig natur er vigtig, når det gælder om at skabe enhed i alle former for forhold, og den må være til stede i begge parter.”

Uge 9: ”Smerte, som stammer fra oplevelser i barndommen, har især stor indflydelse på følelsesmæssigt polariserede mennesker, og der findes nogle brugbare former for terapi for at afhjælpe disse problemer.”

Uge 10: “Vi har vores frie vilje til at tage skødesløse og ikke gennemtænkte beslutninger, men det betyder ikke, at alle beslutninger er en del af Planen.”

Uge 11: ”Vi er refleksioner af Gud, og som sådanne tager vi selv vores beslutninger. Det er den kraft, som findes i os.”

Uge 12: “For at opnå sjælskontakt må man søge sandheden og værdsætte den, når man finder den – også når man opdager, at man helst havde undværet sandheden.”

Uge 13: “I må efterprøve og søge bekræftelse gennem jeres egne sjæle for hvert eneste svar, som både jeg og enhver anden lærer giver.”

Uge 14: "Èn der arbejder for Mørket, vil altid forsøge at virke retskaffen og ren udadtil. En lysarbejder bruger ikke kræfter på sådan noget. Han er mere optaget af at hjælpe sin broder med at gøre fremskridt."

Uge 15: “Du kan ikke gøre alle tilfredse, så vær blot dig selv, gør dit bedste og gå fremad i harmløshed.”

Uge 16: "Så længe vi lever i formens verden, har vi brug for dualitet som hjælp til at Blive.”

Uge 17: “At sige at livet er uretfærdigt, er det samme som at sige, at Gud er uretfærdig. Når alt betragtes gennem sjælens liv, er alt retfærdigt.”

Uge 18: “Glæden efter en periode med mørke og kamp er større end glæden hos den, der befinder sig i lyset.”

Uge 19: ”Det er kun gennem dualiteten mellem det virkelige og det uvirkelige, at vi kan lære at påskønne og bruge det virkelige med visdom.”

Uge 20: “Husk på, at ægteskabet er et forhold, men blot et af de mange forhold, vi kan lære fra.”

Uge 21: “Langt de fleste unaturlige former for smerte stammer fra modstand mod den højere vilje, som den viser sig gennem sjælen.”

Uge 22: “Modstå fristelsen til at nære ego'et og indse, at uden sjælens stemme har du ingen virkelig viden.”

Uge 23: “Alle Mestrene – inklusiv Kristus – er en del af et Molekylært Forhold, og deres molekyler danner legemet for et større liv.”

Uge 24: “Det, der skaber en terrorist eller en farlig fjende, er ikke hans vrede, men den illusion, han er underlagt.”

Uge 25: “Jeg bryder mig ikke om offerrollen, fordi den er en illusion og eskapisme.”

Uge 26: “Når disciplen forsøger at indarbejde en ny positive ændring, må hun fokusere på det gavnlige i den og ikke på fødselssmerten.”

Uge 27: “Al skabelse er sammensat af forhold - på den ene eller anden måde.”

Uge 28: “Lys er det, som åbenbarer (eller det, som er synligt), og mørke er det, som skjuler.”

Uge 29: “Den, som finder døren til sjælen, finder vejen til at genkende sandhed, kan ikke længere snydes og bliver derfor fri.”

Uge 30: ”Et lysarbejde ødelægges aldrig af dets fjender, men af dets venner.”

Uge 31: “En dårlig beslutning er bedre end ingen beslutning. En dårlig oplevelse er bedre end ingen oplevelse. Så ved du nemlig, hvad du skal undgå, så du får en god oplevelse næste gang.”

Uge 32: “Venlighed og betænksomhed har meget lidt at gøre med hjernekapacitet, men skyldes bevidste beslutninger man tager.”

Uge 33: “Dyret er det statiske ‘Jeg er’.”

Uge 34: “Jo større lyset er, jo større vil de mørke kræfters angreb mod lyset være.”

Uge 35: “En sand søgende vil aldrig lade illusion stå i vejen for sandhed – uanset hvor forstyrrende sandheden end virker på hans tidligere trossystem.”

Uge 36: “Den Store Invokation og De 144.000’s Sang er kraftfulde ord, som indeholder principper.”

Uge 37: “I omgivelser med frihed vil det, som er godt og brugbart manifestere sig som en plante, der vokser op af et frø; men i omgivelser med restriktioner kan selv de mest vidunderlige frø ikke spire og gro, men vil kvæles og dø.”

Uge 38: “Frygt for forandring er tæt forbundet med frygt for at udfordre autoriteterne.”

Uge 39: ”Det er først, når en discipel har overvundet illusionerne, at Lysets Broderskab har tillid til ham, for de ved, at illusion indtil da kan spænde ben for ham.”

Uge 40: “Navnet Lucifer er nu så tæt forbundet med det onde, at de fleste ikke tør bruge det åbent, men oprindeligt var Lucifer en ærefuld titel.”

Uge 41: “Når vi føler os som ofre, må vi gå tilbage og lære at klare den pågældende situation, så vi ikke længere er ofre, men villige tjenere.”

Uge 42: “Sjælen forsyner alt levende med sammenhængskraft og form og holder disse former sammen.”

Uge 43: “Selv de højeste Mestre har brug for forhold til andre for at vokse og lære mere.”

Uge 44: "Der findes ingen relativ sandhed - kun relative opfattelser af sandhed. Al sandhed er absolut."

Uge 45: “Lys er det, som åbenbarer eller synliggør, og mørke er det, som skjuler.”

Uge 46: “Det er en del af den store plan. Giv os al den illusion, vi kan klare, indtil vi er klar til at komme ud af den.”

Uge 47: “Den eneste godgørende regel er den, som tillader maksimal frihed for individet og de forskellige grupper, som han er medlem af.”

Uge 48: “Den, som benægter, at en sandhed eksisterer, blot fordi den lyder negativ for ham selv, skaber et vakuum, som trækker mørket ind i ham. I stedet bør han se objektivt på den og mærke, om den er i harmoni med sjælen eller ej.”

Uge 49 og 50: “I det øjeblik vi beslutter os for at blive ét med Gud, så er Gud ét med os og ’alt hvad han har er vores’.”

Uge 51: “Jeg er tilbøjelig til at tro, at der ligger en store illusion gemt, hvis et menneske ikke tror, at han vil reagere på det fysiske plan i en krisesituation.”

Uge 52: ”Det er sandt, at megen ubeslutsomhed skyldes frygt, men der er mange, der er ubeslutsomme af andre grunde. Et menneske kan være ubeslutsomt, uden at frygt er årsagen, men ingen frygt kan nogensinde stå i vejen for en kraftfuld beslutning.”

 

2011:

Uge 1: “Der er noget fantastisk i at bringe lys til andre, Dette princip ligger bag hele begrebet ’frelse’.”

Uge 2: “Sjælskontakt og fokus på dit spirituelle centrum kan med øjeblikkelig virkning udviske barndommens smerte og negative eftervirkninger.”

Uge 3: “I bør altid tjekke de svar, som både jeg og andre lærere giver jer, med jeres egen sjæl (den højeste autoritet i jeres liv).”

Uge 4: “Hvis vi ikke tror på, at vi har kontrol, frasiger vi os vores sande magt, bliver offer for andres beslutninger og bliver som et blad, der flyver hjælpeløst af sted, ført frem af andres beslutninger.”

Uge 5 og 6: “Hvis du følger det højeste, du kender, vil du på et tidspunkt få besøg af en Tilstedeværelse, synlig eller usynlig. Den vil komme, måske når du mindst venter det og føler dig mindst forberedt, åndeligt set. Men den vil komme.”

Uge 7: ”Et menneske kan opleve flere åndelige kontakter med sin sjæl, allerede inden han har overvundet illusion, men døren til det åndelige er endnu ikke åbnet på vid gab. Først når illusion overvundet, svinger døren helt op til en verden fyldt med visioner og nye muligheder.”

Uge 8: “De onde kræfter vil altid forsøge at udfylde et tomrum, så når vi mærker, at der opstår et tomrum i os, er det vigtigt, at vi fylder det med lys og ikke mørke. Tomrum skabes af uretfærdigheder, økonomisk ustabilitet, truslen om krig, arbejdsløshed osv.”

Uge 9: “Hvis et menneske identificerer sig så meget med det fysiske, at han bliver modstander af det åndelige, resulterer det i smerte.”

Uge 10: “Illusioner skyldes grundlæggende og forkerte trossystemer i et menneskes tankegang.”

Uge 11: “Når flere mennesker er samlet, vil de ofte ligge under for den samme illusion, fordi de ligner hinanden i vibration og forventer samme resultat.”

Uge 12: “Det står skrevet, at “I er guder”, og at vi blev skabt “i Guds billede”. Hvis det er sandt, og vi er tro mod vores skæbne, så bør vi tage beslutninger med klogskab og bringe dem til live.”

Uge 13: “Sjælskontakt og fokus på dit spirituelle centrum kan på et øjeblik udviske de negative virkninger af al smerte fra barndommen.”

Uge 14: “Med korrekt opmærksomhed på tanke og energi kan man leve i dualitetens verden – og mestre dualiteten!”

Uge 15: “Al skabelse venter på din beslutning, og din beslutning træder først i funktion, når du tager den. Du tager den, når du indser, at der ikke er noget uden for dig selv at vente på. Så snart du har taget beslutningen, bevæger du dig fremad.”

Uge 16: ”Muligheden for at vælge (at beslutte) er blevet givet os mennesker, så vi kan finde de sande autoriteter og placere dem der, hvor de vil være nyttige og øse af deres visdom og talenter til fælles gavn.”

Uge 17: “Hengivenhed og ømhed er yderst vigtige i et forhold mellem mand og kvinde. Det er limen, som giver styrke til det bånd, der fører til enhed.”

Uge 18: “Som det er, kan ingen af os have et perfekt forhold, og vi skal heller ikke forvente et sådant, for vi er alle individualister. Men vi kan dog forsøge at have et tilfredsstillende forhold, især når vi forstår det ønskede energi flow.”

Uge 19: “....intet hul er så dybt, at man ikke kan klatre op af det og ud i den friske luft, solskinnet og et bedre liv.”

Uge 20: “Lysarbejderne må ikke opgive deres beslutningskraft nu, hvor vi bevæger os ind i den nye verdensorden. Hvis de gør det, vil vi ende med at blive kontrolleret af andre.”

Uge 21: “I et sandt lærer-elev forhold anerkendes autoritet udelukkende, når den er fortjent.”

Uge 22: “Her på jorden har vi individuel bevidsthed, og vi ser ud til at være adskilte sjæle. Men i sjælens verden findes der kun én oversjæl for hele menneskeheden; og du og jeg er dele af den helhed.”

Uge 23: “Illusion i et menneskes trossystem kan få ham til at dræbe dem, han elsker, hans venner, hans landsmænd og hans egen Mester, sådan som det var tilfældet med Judas.”

Uge 24: “Lyset kan kun åbenbare, når der kastes skygger. Hvis du er i rummet og ser millioner af kilometer fremad, hvor solens stråler skinner gennem intetheden, men uden dualiteten, skygge, så ser du kun mørke.”

Uge 25: “Ordet ‘synd’ kommer fra det græske ord HAMARTANO, som betyder ‘at skyde forbi målet’. Man kunne også sige ’ikke i harmoni med’ eller ’at fejle’.”

Uge 26: “At forstå ‘synd’ er simpelthen at indse sin fejltagelse og forsøge at korrigere den, ikke ved hjælp af skyld men ved hjælp af øvelse og sund fornuft.”

Uge 27: “En falsk autoritet er den, som ikke kan påvise sandheden i de ting, han påstår at undervise i eller praktisere.”

Uge 28: “Et jordskælv er et symbol på et menneskes forkerte trossystem eller overbevisning, der brydes op, så vejen er banet til et nyt og bedre.”

Uge 29: “At tvivle på Guds ord er ikke en synd. Hvordan kan man nogensinde finde ud af, om en erklæring kommer fra Gud, medmindre vi først tvivler på den og undersøger den logisk og ved hjælp af vores indre Ånd?”

Uge 30: “Ingen af os ønsker os sygdom og smerte, men sygdom og smerte forårsages ofte af det, vi ønsker os.”

Uge 31: “Hvis jeg får et fysisk problem, er det første, jeg gør, at starte en faste.”

Uge 32: “Hvert liv, du gennemlever, er som en forskellig sammensætning af den sang, som er dig; men selv om sammensætningen er anderledes, er den grundlæggende melodi, som gennemstrømmer alle sammensætningerne, den samme.”

Uge 33: “Når skabelse stiger ned i formen, sker det gennem kraften i et ord.”

Uge 34: “Personligheden gør modstand mod sjælen, indtil den lider nederlag efter nederlag og endelig giver efter og samtykker med sjælen.”

Uge 35: “Så snart der er to af en slags, er der én, der svarer til det mandlige aspekt og en anden, der svarer til det kvindelige.”

Uge 36: “Husk at alle inspirerede ord har mere end én korrekt fortolkning."

Uge 37: “Mange mennesker har ingen fortjent autoritet, for de har ikke taget sig tid til at teste data. Hvis andre autoriteter har erklæret autoriteten for gyldig, så stiller de normalt ingen spørgsmål – det burde de gøre.”

Uge 38: “Vi er alle ansvarlige for vores egne handlinger, og hver og en af os kan påvirkes positivt eller negativt af både helgener og syndere.”

Uge 39: “Der er tidspunkter, hvor et menneske ikke er klar til en åndelig healing, men der findes altid en vej. Den må man finde og følge.”

Uge 40: “Den, som har sin bevidsthed fokuseret på lyset fra viden og sandhed, bærer lyset med sig som en kappe.”

Uge 41: "“Sjælskontakt er vigtigt, for sjælen vil aldrig give os større forandringer, end vi kan håndtere, mens personligheden tror, den kan nå de største og sidste mål lige nu.”

Uge 42: “Al sygdom opstår gennem årsag og virkning, og karma er et aspekt heraf, men ikke al sygdom og alle ulykker skyldes karma og fejltagelser fra tidligere liv.”

Uge 43: “Jeg betragter fremtiden som formbar, men slutresultatet for vores evolution ligger ret fast – ligesom slutresultatet for et blueprint er et hus. Men i løbet af byggeprocessen kan der sagtens opstå mange uforventede begivenheder.”

Uge 44: “Et af formålene med den universelle religion bliver at undervise menneskene i at genkende og bruge kraftord.”

Uge 45: “Det menneskelige atom (Adam) svarer på mange måder til det fysiske atom.”

Uge 46: “Præster, lærere og guruer kræver konstant penge, tid og energi fra deres tilhængere, men giver ofte blot illusion tilbage.”

Uge 47: “Det er sandt, at vi behøver forhold til andre mennesker for at gå vejen hjem, og hvis vi ikke er gift eller i et romantisk forhold, bør vi undersøge de forhold, vi har til andre, og lære mest muligt derigennem.”

Uge 48 og 49: “Når du har lært det, som det er meningen, du skal lære, så vil de højere liv måske hjælpe dig og lindre din smerte, men ikke før.”

Uge 50 + 51: “Det første, en åndelig healer bør gøre, er at spørge ind til, om helbredelse er tilladt eller ej.”

Uge 52: “Vi bør aldrig give et menneske, en kropløs ånd eller endog en Mester samme autoritet som vores egen Sjæl, og vi bør altid gøre vores bedste for at tjekke sandheden i al undervisning og lære med Guds Ånd, som bor i os – vores Sjæl.”

 

2012:

Uge 1: “Hvis noget er forudbestemt, betyder det, at der ingen fri vilje er – det er ikke et virkeligt valg.”

Uge 2: “Sygdom blandt mennesker er en forvrænget afspejling af guddommelige muligheder. Mennesker får en ide, som de betragter som god og forsøger at gennemføre denne ide om noget godt ved at begrænse andres frihed.”

Uge 3: “Når de negative følelser tyndes ud, vil vores fysiske krop vibrere i langt større harmoni med naturen, og megen sygdom vil forsvinde fra mennesket.”

Uge 4: “Hver gang tavshed tillader undertrykkelsens frø at vokse, bliver der skabt gunstige forhold for, at Dyrets kraft kan vokse.”

 

Copyright J.J. Dewey