Nyhedsbrev: Afslutningen af emnet om at mestre de 3 jordiske plan
Som det kan læses under “Spirituelle nyhedsbreve”, oversætter og udgiver jeg et nyhedsbrev med artikler af J. J. Dewey på dansk 8 gange om året.
Så er endnu et nyhedsbrev fra Synteseforlaget på banen
3 plan, der skal mestres 3/3
Uddrag fra “3 plan, der skal mestres 2/3:
Tredje Niveau
Disciple, som har overvundet appetitten på livet såvel som egoet, har stadig en stor forhindring at overvinde, sådan som det kan ses i den tredje fristelse:
”Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: ”Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.” Da svarede Jesus ham: ”Vig bort, Satan! For der står skrevet: ”Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.” Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham. (Matthæus Evangeliet 4:8-11)
Mange studerende forstår ikke, hvad der udgjorde den virkelige fristelse for Jesus i denne situation. De fleste tror, at det at få herredømme over alle verdens riger appellerede til egoet – at han blev fristet til at kunne sole sig i verdens herlighed og lovprisning.
Men han mestrede jo egoet gennem den anden fristelse. Den, som har overvundet egoet, vil ikke blive fristet af at kunne være hersker ligesom Cæsar blot for at tilfredsstille følelsen af at være vigtig.
Når disciplen behersker appetitten på livet, materiens tiltrækning og egoet, vil hans vigtigste mål være at koncentrere sig om et arbejde, der vil hjælpe menneskeheden med at gøre fremskridt. Hvad er det mest frustrerende for disciple, som føler, at de har en vigtig meddelelse eller et vigtigt arbejde at dele med andre?