Slået op d.

Nyhedsbrev 15. december 2017 – om at mestre de 3 plan på jorden

 

Nyhedsbrev: Nyt emne om at mestre de 3 jordiske plan

 

Som det kan læses under “Nyhedsbreve”, oversætter og udgiver jeg et nyhedsbrev med artikler af J. J. Dewey på dansk 8 gange om året.

Læs dem her.

Så er endnu et nyhedsbrev fra Synteseforlaget på banen   😊

3 plan, der skal mestres 1/3

De Tre Plan

Engang imellem bør vi vende os mod vores religiøse rødder, række ud mod vores venner der og give dem en livreddende gren for at give dem chancen for at bevæge sig fremad mod højere viden.

Et af de største problemer, der holder dem tilbage, er ideen om frelse, for når de søger den, tager denne søgen dem et skridt fremad, men så efterlades de der, mens de i virkeligheden har mange flere skridt at gå.

De evangeliske kristne har især en nem frelse. Det eneste, de behøver at gøre, er at acceptere den rigtige version af Jesus og at tro. Så føler de, at deres frelse er sikker.

Mormonerne, De Syvende Dags Hellige, Jehovas Vidner og andre tror på, at tro uden gode gerninger er død, og at man er nødt til at vise både tro og gerninger for at opnå frelse.

Men selv de religiøse, som kræver gerninger, ser ikke det store billede og hvor meget, vi virkelig må opnå for at sikre befrielsen fra denne materialistiske verden, som holder os bundet.

Blandt standard kristne religioner er det måske mormonerne, der har flest krav, som de må opfylde for at opnå deres endelige mål om ikke blot frelse, men også ophøjelse og mere på vejen frem mod at blive guder.

Men også her er påbuddet det samme som i mange andre religioner, og det kan koges ned til: ”at adlyde alle Guds bud.”

For en mormon betyder det, at et medlem skal adlyde De Ti Bud, elske sine medmennesker, adlyde alle påbuddene i skrifterne, betale tiende, sikre en tempelanbefaling og endelig gøre alt, hvad profeten eller de Almindelige Autoriteter siger, at han skal gøre.

De går nogle få skridt videre end ”tro og bliv frelst” folkene, men slutresultatet er det samme.

 

Læs mere her

Slået op d.

Avatarer – nyt emne starter i nyhedbrevet d. 1. august:

Nyhedsbrev: Denne gang om avatarer.

 

Som det kan læses under “Nyhedsbreve”, oversætter og udgiver jeg et nyhedsbrev med artikler af J. J. Dewey på dansk 8 gange om året.

Læs dem her.

Så er det næste nyhedsbrev fra Synteseforlaget på banen  😊

Med dette nyhedsbrev tager vi fat på et nyt emne, nemlig om avatarer. I får den første af tre dele denne gang. De, som har fulgt J. J. Deweys undervisning gennem nogen tid, ved hvor stor vægt, han lægger på vores indre forbindelse/sjælskontakt/indre Gud, eller hvad man nu kalder det, og at han skelner skarpt mellem den indre og ydre autoritet.  Betyder det så, at vi som mennesker ikke behøver ydre, åndelige lærere og vejledere? Avatarer og højere indviede der kommer til jorden? Nej, selvfølgelig ikke. Det er fint at lytte til folk med et budskab og at lade sig inspirere – det vigtige er at lytte indad for bekræftelse på det, vi hører – og at lægge andet ”på en hylde”, hvis det ikke giver mening lige nu.

Avatarer 1/3

Hvor er avatarerne?

Gennem alle tidsaldre har de troende ledt efter en Avatar, en Moses eller Messias, som kunne befri dem for deres problemer og konflikter. Store væsner har vist sig fra tid til anden, men ofte er de nærmest blevet afvist af deres samtidige.

I dag venter den kristne verden på Kristi Genkomst, buddhisterne søger efter Maitreya, og muslimerne venter på Imam Mahdi. Derudover er der mange mormoner, der forventer, at Den Store og Stærke skal komme, inden Kristus viser sig.

De, som studerer Alice A. Baileys bøger holder øje med et antal avatarer. Udover at vente på Kristi Genkomst forventer de, at adskillige mestre og avatarer vil vise sig på jorden. Avatarer vil enten være store væsner, der inkarnerer, eller også vil de overskygge et engageret og hengivent menneske.

Læs mere her.